Søg og du vil finde svar

mandag den 22. oktober 2012

Det der paleo?


Hvad er paleo? Hvordan fungere det? Er det nu også så sundt som alle siger? Er det kun noget man er på, når man dyrker crossfit? Bliver jeg nødt til at starte til crossfit, for at spise efter paleo? Hvordan, hvad, hvorfor? Det var nogle af de tanker der fløj igennem mit hoved, da jeg første gang blev præsenteret for levemåden - Paleo eller også kaldt stenalderkost.
Paleo går i store træk ud på at spise efter stenalderen, altså alt det de spiste den gang for mange år siden. Det vil sige kød, frugt, grønsager uden stivelse, nødder og kerner og INGEN mejeriprodukter, sukker, stivelsesrige grønsager og brød, meeeen som så mange andre levemåder er der lavet lidt om på paleo, så der findes nogle forskellige variationer, som tillader at spise mejeriprodukter.
Men jeg har valgt at køre paleo 1.0, som er uden mejeriprodukter, og jeg kommer til at savne et glas iskoldt mælk eller et stykke godt rugbrød, men  jeg tror på at det er sundt for kroppen.

Jeg tror på at kroppen er bygget til at leve efter stenalder principperne, og at den ikke har brug for de unødvendige ting, som vi tit propper i os, fordi vi finder velbehag ved det. Jeg tror på at vi kan finde velbehag ved at please vores krop, med lækre bøffer, lækre grønsager og friske bær, uden der er E-numre i. Jeg tror desuden på at sukker og E-numre er fandens værk, som kun er til for at gøre folk afhængige og jeg indrømmer gerne at jeg har sukket og drømt mange drømme om sukker og dens tilfredsstillelse det giver.

Men for at komme tilbage til de overstående spørgsmål, som blev plantet i hovedet på mig allerførste gang jeg stiftede bekendtskab med stenalder levemåden. Efter megen læsning på nettet og en masse spørgsmål til folk med kendskab til paleo, er jeg gået hen og blevet nogenlunde udrustet og klar til at tag springet ind i denne forunderlige verden. Jeg dyrker crossfit ugentligt, selvom jeg hader at det er så hårdt og at jeg sjældent nyder det i mens det står på.  Jeg er hoppet med på bølgen af paleo og crossfit konceptet, og jeg er vel blevet en del af det fællesskab det giver, jeg er sågar blevet kaldt en hipster pga af min kærlighed til crossfit konceptet, blandet med paleo.

For lidt siden, imens jeg skrev på dette indlæg spurgte en veninde mig, om det ikke er dyrt at leve efter paleo? Og jeg må indrømme at jeg er SU slave, og ikke har særlig meget at gøre godt med til mad, men jeg kan sagtens få det til at løbe rundt. En ugentlig madplan og lidt tilbuds jagt, kan gøre at jeg kan handle ind for 2-300 om ugen, hvilket måske er meget når man tænker over det, men jeg mangler ikke noget når der er handlet ind. Hellere spare på tøj og fester, end at spare på sundhed. Så alle kan, hvis de vil. Det handler blot om at prioritere, er det ønsket om smart tøj og fester eller din krop sundhed og velvære der vægter højst?


Dette er min rejse, min nye start på et sundere og mere fornuftigt liv. Dette er mit liv med paleo og dens udfordringer i det virkelige liv, og ikke bare inden for mine fire vægge. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar